Hos DK Automobiler er vi altid klar til at hjælpe dig med at gøre din bil klar til dansk efterår og vinter, så du kan blive godt og sikkert kørende gennem regn, sne og frost. Men hvad indebærer sådan en klargøring egentlig, og hvorfor er det så nødvendigt? Det får du svar på lige her.

Husk vinterdæk – det er din sikkerhed, der er på spil

Når temperaturen falder til under +7°C, er det et pejlemærke, der fortæller, at det er tid til at tænke på at få skiftet til vinterdæk. Selvom vinterdæk ikke (endnu) er lovpligtige i Danmark, er det mere end bare en anbefaling: Det er en nødvendighed for at sikre, at din bil opnår det bedste vejgreb på de glatte og kolde vinterveje. Det er netop dét vejgreb, der gør, at du og din familie trygt kan bevæge jer ud i trafikken uanset vej- og vejrforhold.Vinterdæk er lavet af en blødere gummiblanding med et højere indhold af naturgummi, hvilket gør dem mere fleksible og bedre egnet til efterårs- og vinterforhold end sommerdæk. De mange små riller i vinterdækkene giver et forbedret vejgreb på sne, is og i slud, som reducerer risikoen for udskridning og akvaplaning.

Ulempen ved sommerdæk er, at bliver stive i kulden, hvilket forlænger bremselængden betydeligt og forringer skridsikkerheden – og gør dem uegnede til efteråret og vinteren i Danmark. Derfor opfordrer vi dig til at få skiftet til vinterdæk allerede fra omkring efterårsferien i uge 42, så du og din bil er forberedt, når temperaturerne falder. Hos DK Automobiler er vi eksperter i dækskift, og vi tilbyder udelukkende kvalitetsdæk til din bil. Vi kan skaffe dæk til alle biltyper og i forskellige prisklasser, så du er sikret de optimale dæk til din bil. Book allerede nu en tid til dækskifte online lige her.

Undgå slush ice på bilens forrude – brug frostsikker sprinklervæske

Selvom skift til vinterdæk er det ultimativ vigtigste, du kan få styr på op til efterår og vinter, er der også andre måder, vi kan klargøre din bil. Det indebærer blandt andet køle- og sprinklervæske.
Én af de vigtigste ting er nemlig at kontrollere og sikre, at køle- og sprinklervæsken er frostsikret. For at beskytte bilens kølesystem mod skader og sikre en klar forrude, så du har et ordentligt udsyn uanset regn og sne, bør væskerne være i stand til at klare ned til -35 grader. Hos DK Automobiler får du en påfyldning af frostsikker væske under din bils vinterklargøring, så du kan køre efteråret og vinteren i møde uden bekymringer.

Husker du selv at tjekke motorolien?

Hvis ikke, kan du være ganske rolig. For når du får vores kyndige mekanikere til at klargøre din bil til Danmarks kolde sæson, kan du være sikker på, at vi også tjekker motorolien. Det er nemlig vigtigt, at den er i ’god stand’ med den rette konsistens – en for tyk olie gør det nemlig svært for din bils motor at starte på de kolde morgener, og det kan gøre skade, unødigt slid og unødvendige problemer med din bil.
Derfor får du altid udført et olietjek og skift hos os, når vi vinterklargør din bil.

Det gode udsyn er vigtigere, end du tror

Vidste du, at du i værste tilfælde risikerer at få frakendt dit kørekort, hvis du ikke har et ordentligt udsyn? Når det bliver efterår og vinter, bliver vejret utidigt i Danmark, så både dug, sne, blade, is og frost kan være i vejen for dit udsyn. Derfor er det sindssygt vigtigt, at du, inden det dårlige vejr for alvor slår ind, sikrer bilens mindre dele – nemlig sådan noget som vinduesviskere. Gamle, slidte og halvødelagte vinduesviskere laver striber på din forrude og har svært ved at rydde den, så du kan se ordentligt. Så husk at tjekke deres tilstand jævnlig, og giv dem en gang vand og sæbe i ny og næ. Er det tid til en udskiftning, er det også noget, vi nemt kan klare for dig hos DK Automobiler. Og vi gør det gerne som et led i en samlet klargøring af din bil til efteråret og vinteren.

Kan din undervogn stå på mål med rust?

Når sne, slud, sjap og salt indtager de danske veje, er din bils undervogn endnu mere udsat og i risikozonen for at udvikle rust. Derfor er det vigtigt, at du med jævne mellemrum får lavet en undervognsbehandling. Effektiv rustbeskyttelse er meget mere end bare vask og voks. Det kræver nemlig en kombination af forskellige, effektive produkter, så din undervogn er sikret bedst muligt hele året – og især om vinteren. Læs mere om effektiv rustbeskyttelse af din undervogn lige her.

Book tid til efterårsklargøring hos DK Automobiler

Vil du gerne være sikker på, at alle dele af din bil er klar til de kommende, kolde måneder, så book en tid til en klargøring af din bil hos os. Vores dygtige mekanikere har mange års erfaring med at gennemgå og klargøre biler fra A-Å, så de er toptunet og klar til minusgrader og nedbør, når efteråret og vinteren står for døren.
Vær sikker i trafikken, få klargjort din bil hos DK Automobiler. Book tid lige her.