Overvejer du at skifte den gamle diesel- eller benzinbil ud til fordel for en god, billig elbil brugt? Så er du kommet til det rette sted.

Hos DK Automobiler mærker vi tydeligt en stigende interesse blandt danskere som dig, som drømmer om at skifte den gamle fossilbil ud med en eldrevet. Og det forstår vi godt! Mange førstegangskøbere af elbiler vælger først at kigge på de brugte elbiler – for så er værditabet ikke så stort, som hvis man køber en fabriksny elbil. På vores lager finder du masser af brugte elbiler til salg – måske din drømmebil står hos os og venter på dig?

Køb af brugt elbil – hvad skal jeg være opmærksom på?

Der er mange ting, der er vigtige at have med i overvejelserne ved køb af brugt elbil. De 5 vigtigste ting at tage højde for er:

  • Tjek hvor meget batterikapacitet der er tilbage – det afgør rækkevidden og batteriets levetid.

  • Undersøg om der stadig er garanti på batteriet, og om bilen har fået lavet batteritest.

  • Sørg for at bilen understøtter den type opladning, du har adgang til – fx derhjemme, på arbejdet eller hurtigladere.

  • Se om bilen stadig får softwareopdateringer – især vigtigt for funktioner, rækkevidde og sikkerhed.

  • Tjek servicehistorikken, også selvom elbiler kræver mindre vedligehold.

Hvilken brugt elbil skal jeg vælge?

Hvilken brugt elbil du skal vælge afhænger primært af dit kørselsbehov – pendler du på arbejde, bor du inde i byen, skal der være plads til børn på bagsædet, mm. Stil dig selv spørgsmål som: Hvad er mit budget?, hvor langt kører jeg typisk om dagen/ugen?, har jeg mulighed for at lade hjemme?, skal bilen være rummelig til fx børn, hund, eller ferier – eller er det mest bykørsel? og har jeg præferencer for mærke, stil eller noget bestemt udstyr?

Stort set alle bilmærker er hoppet med på den elektriske bølge, og det betyder, at du har nemmere ved at finde en god, billig elbil brugt – uanset dit kørselsbehov. Vi har et stort sortiment af brugte elbiler hos DK Automobiler, som løbende opdateres med nye biler og modeller.

Har vi ikke din drømmebil på lager? Frygt ej – lad os importere den for dig. Læs mere om, hvordan vi importerer biler fra udlandet, som er specifikt hentet til dig.