Hvis du ønsker en bil, der er så pålidelig som muligt, bør du måske overveje at vælge en Suzuki som din næste bil. Suzuki smadrer nemlig konkurrenterne, når det kommer til pålidelighed – i hvert fald hvis man skal tro på det anerkendte, britiske bilmagasin, What Car?, der foretager grundige, brugerbaserede pålideligeheds-undersøgelser hvert år. Hos DK Automobiler er vi specialister i Suzuki, og vi forhandler flere af de mest populære modeller fra det japanske mærke. Læs mere om pålideligheden af Suzuki her på siden.

 

Hvordan beregnes pålideligheden af What Car?

What Car? spørger hvert år deres mange læsere om alt fra fejl til omkostninger til reparationer på den bil, de har haft det forgangne år. Mere end 25.000 bilejere deltog i 2023-undersøgelsen, der tog udgangspunkt i +400 modeller fra 30 bilmærker. Det bevidner, at de indsamlede data i høj grad er til at stole på.

Hvilke parametre måles pålideligheden blandt andet på?

  • Fejl på interiør
  • Karosseri
  • Motor
  • Garantisager og pris på værkstedsbesøg

I både 2020, 2021 og 2023-analysen har Suzuki placeret sig i top. I 2021 havde Suzuki en pålidelighedsprocent på 97% % – hele 3,4 %-point mere end Lexus på 2. pladsen. I 2023 var Suzuki igen at finde på førstepladsen med en pålidelighedsprocent på 94,7 %, hvilket er 2 %-point mere end Lexus, der igen indtog andenpladsen.

Bestil service

Find din næste Suzuki hos DK Automobiler

Oplev de mange fordele ved Suzuki hos DK Automobiler i Vejle. Vi er autoriseret Suzuki-forhandler og har været det i mange år. Vi sætter stor ære i at tilbyde dig biler, der lever op til de højeste standarder, og her skiller Suzuki sig for alvor ud på pålideligheden sammenlignet med sine konkurrenter.

Hvis du er interesseret i at vide mere om Suzuki eller prøvekøre en bestemt model, er du altid velkommen til at booke en prøvetur via vores hjemmeside eller kigge forbi vores forhandler og værksted i Vejle. Du kan også altid booke et uforpligtende møde med os, hvis du har generelle spørgsmål til bilkøb, finansiering eller billeje. Uanset dine behov, kan du være sikker på, at du hos DK Automobiler vil blive mødt i øjenhøjde og med en høj faglighed.